Guide: Sådan laver du et PMU-reset
Det er nemt, koster ingenting og kan løse overraskende mange ting. Lav en nulstilling af din computers strømstyring med denne guide!
Læs mereSommeren har ramt Danmark, og ferien er for alvor begyndt. Det danske sommervejr har vist sig fra sin bedste side – men det kan give nogle udfordringer for dit elektronik og særligt mobilen. Hvem har ikke prøvet, at telefonen blev ramt af advarselsskærmen, der fortæller en, at mobilen har brug for at køle af? Uagtet om du skal sydpå eller blive herhjemme, så ser det ud til, sommeren byder på høj sol, høje temperaturer og muligvis flere ture på stranden.
Selvom vi elsker sommeren, og alt hvad den fører med sig – så er sommeren typisk den årstid, hvor risikoen for en ødelagt mobil er størst. Det betyder, at du kan opleve, at varmen kan gøre skade på din telefon – eksempelvis på grund af varme, sand eller vand.
Vi giver dig i dette indlæg en række konkrete tips til hvordan du, og især din mobil, kommer igennem sommeren på bedst mulig måde.
Den åbenlyse “mobildræber” er naturligvis vand – men ser vi bort fra den skade som direkte kontakt med vand kan udrette, bør du også tænke på de omgivelser, hvor du benytter din mobil. Saltholdigt luft, som du eks. finder ved havet, er ikke godt for din mobiltelefon på sigt – det samme gør sig gældende for klorholdigt vand, som du eks. finder ved swimmingpoolen.
Du tænker måske ikke over det, men sand er mindst lige så stor en fjende som vand – dette skyldes hovedsageligt dets evne til at trænge ind alle vegne. Du vil blive forbløffet over hvor få sandkorn der skal til at ødelægge ladeporten eller AUX-stikket.
Vi anbefaler derfor at lade mobilen blive i tasken hvis turen går til stranden. Har du ikke en taske med kan et lommeetui være en god investering, da den isolerer telefonen fra flere sider – dog anbefales det stadig, at holde den væk fra stranden i størst mulige omfang.
Det mest anvendte sted til opbevaringen af din mobiltelefon i dagligdagen er noget som skal undgås på de helt varme dage. Bukselommen er en kilde til høj varme og fugt – nok til at påføre din mobil væsentlige fugtskader. Fugtskader kan også forekomme hvis mobilen ryger i en taske med et fugtigt håndklæde.
Fugtskader er typiske brugsskader. Det betyder, at fejlen sjældent vil være dækket af den toårige reklamationsret, som jo dækker, hvis produktet har en materiale- eller fabrikationsfejl.
Du har sikkert allerede opdaget det – elektronik kan være meget følsomt. Høje temperaturer som ofte forekommer om sommeren kan nemt ødelægge din smartphone. I kombination med vandrige omgivelser, kan det nemt være årsag til kondens i din mobiltelefon. Det kan udløse fugtskader – og bør derfor undgås.
Elektronik som iPhones og iPad skal opbevares mellem -20 ºC og 45 ºC. Den optimale temperatur ift. enhedernes funktionalitet er fastslået mellem 0ºC og 35 ºC, skriver Apple.
Nutidens telefoner har typisk et ”forsvarssystem” indbygget – du har måske allerede oplevet, at din telefon lukker ned grundet for høj varme – dette gør den af funktionsmæssige årsager. Samsung anbefaler ligeledes omgivelser på temperaturer mellem 0-35 ºC for optimal udnyttelse af Galaxy-seriens funktioner.
Der vil altid været noget, som du selv kan gøre for at give din mobiltelefon de bedste forudsætninger i den danske sommer – uanset hvorhenne du nyder den. Vi giver dig her 6 gode råd til at undgå skader på mobiltelefonen i sommervarmen:
1. Undgå at lade mobilen ligge i solen eller i en varm bil, da den kan risikere at overophede.
2. Er skaden sket, så lad den køle langsomt af i skyggen eller indendørs – undlad at lægge den i køleskabet, eller andre kolde steder, da dette kan skabe fugt/kondens i telefonen.
3. En mobiltelefon suger nemt fugt til sig – er du på stranden, bør du derfor undlade at lægge din mobil i tasken samme med eks. et fugtigt håndklæde.
4. Når du er afsted på ferien – om det er stranden, poolen eller et helt tredje sted – anbefaler vi, at du bruger en vandtæt taske! Husk at passe på kondens/fugt som nemt kan forekomme i tasker af vandtæt materiale, hvor åndbarheden er lav.
5. En tur på standen kan være et mareridt for din mobiltelefon – fjenden er sand, som kan komme ind overalt. Undgå derfor at lægge din mobil direkte på stranden, da sandet let trænger ind i din mobiltelefon og foruretter skader. Er skaden sket, kan du forsigtigt blæse sandet ud af hullerne med (lavt) lufttryk.
6. Du bør ikke udsætte din telefon for store temperaturudsving – det kan skabe kondens og fugt inde i mobilen.
Har du spørgsmål til vores indlæg, er du mere end velkommen til at smide en kommentar i feltet herunder. Alternativt er du velkommen til at kontakte os for råd og vejledning på telefon 7020 3647 eller info@refurb.dk.
Det er nemt, koster ingenting og kan løse overraskende mange ting. Lav en nulstilling af din computers strømstyring med denne guide!
Læs mereTemperaturerne falder til de trælse minusgrader; regnen øser ned uden tegn på ophold; blæsten pisker ind i ansigtet uanset hvilken retning du vender dig (hvordan?!) – og mobilens batteriniveau daler på magisk vis fra de komfortable 80+ til de kritiske 5%. Uden en oplader i sigte, for du har kun lige sat dig op på cyklen.
Læs mereEn langsom computer kan for de fleste hurtigt blive et stort irritationsmoment i hverdagen, og det kan derfor det være fristende at kassere den langsomme PC til fordel for en ny af slagsen. Men inden du går ud og bruger unødvendige penge på en ny, præsenterer vi dig i dette indlæg for de oplagte grunde til, at din computer med tiden begynder at opføre sig langsomt og mister dens hurtighed. Vi har taget en snak med vores dygtige teknikere, der her giver deres bedste råd til at bekæmpe en langsom PC.
Læs mere