Det er ingen hemmelighed, at vi danskere virkelig forstår, hvad det vil sige at julehygge. Vi er verdensmestre i julefrokoster, pakkekalender, æbleskiver, pebernødder, gløgg, julelys og -pynt, and, gris, medister og uendeligt lange ønskelister. For vi er også utroligt gode til at overforbruge, især omkring årets – for mange – vigtigste højtid. Julen er nemlig højsæson for gaveræs, madspild og storforbrug.

Julen er på nogle punkter lig med forbrugsfest med store negative konsekvenser for vores miljø og klima. Men det behøver den ikke – tværtimod. Læs med i dette blogindlæg, hvor du får syv måder, du kan gøre julen mere bæredygtig på – og det er endda uden at gå på kompromis med hyggen og juletraditionerne.

Ved at gøre julen lidt “grønnere” gennem mere bevidste valg, hjælper du med at tage et vigtigt medansvar for vores miljø og klima – og kan holde jul og hoppe ind i det nye år med ekstra god samvittighed.

1. Gør juletræet endnu “grønnere”

Det er en ældgammel tradition at placere grantræer i vores stuer, som vi pynter og danser rundt om juleaften. Traditionen har eksisteret i over 200 år, faktisk helt siden 1808, og noget juletræet især kan, er at skabe julestemning blandt os alle.

Desværre er juletræsproduktion knap så miljøvenlig. Til dyrkningen af konventionelle juletræer bruges sprøjtemidler og gødning for at holde træerne grønne og pæne, holde ukrudt på afstand og for at få juletræerne til at vokse.

Da træerne har brug for 8-10 år før de er “fuldvoksne”, foregår brugen af sprøjtemidlerne over mange år. Særligt nordmannsgranen, som er det foretrukne juletræ for mange danskere, er en af de store syndere på det punkt. Her vil det især svare sig at investere i et økologisk. Et alternativ kunne være en rødgran, der ikke er lige så miljøbelastende, som danskernes favorit.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bliver 80% af danske juletræer fremstillet på landbrugsjord og de resterende 20% bliver fremstillet i skov, men pga. af et højt forbrug af kemi til dyrkningen, betragtes det ikke som en naturlig skov og betegnes fortsat som landbrugsproduktion.

Bæredygtige alternativer til konventionelle juletræer

Der findes en del bæredygtige alternativer, herunder økologiske juletræer og juletræer dyrket uden brugen af sprøjtemidler. Selvom kun 5% af de danske juletræer dyrkes økologisk, ser producenterne stadigvæk en voksende efterspørgsel på træerne blandt forbrugerne.

Tag et socialt ansvar, når du køber årets juletræ

De frø, som benyttes til at dyrke den velkendte normanngran i Danmark, stammer fra Georgien, og det er ikke uden fare, at skulle få fat på disse frø. Hårdtarbejdende georgiere klatrer faktisk helt op i 30 til 40 meters højde, for at høste frø fra træet.

Georgien er blandt et af Europas mest fattigdomsramte lande, og derfor er høsten af frø en vigtig indtægtskilde. Her hjælper en virksomhed som Fair Trees, lokalbefolkningen og det lokale skovbrug.

Ved valget af et økologisk juletræ fra Fair Trees tager du hensyn til klimaet, miljøet og ikke mindst den befolkning i Georgien, som sørger for indsamlingen af frø. Gennem købet af et træ fra Fair Trees støtter du samtidigt uddannelse, sundhedsfremmende initiativer og udviklingen af befolkningen i Georgien.

Du kan læse mere om Fair Trees på deres hjemmeside.

2. Minimér madspild fra årets julemiddage og frokoster

Traditionerne hører også julemaden til, og i Danmark står den på ofte på flæskesteg, andesteg, brunede kartofler, risalamande, julebagværk – for blot at nævne en brøkdel. Juletiden er kendt som højsæsonen for madspild, og det efterlader desværre et negativt aftryk på klimaet.

Generelt ved julehøjtiderne excellerer vi danskere særligt i vores forbrug af kød – og det sætter sine spor på omverdenen. Ifølge en undersøgelse foretaget af CONCITO, afgives der hele 34 kg CO2 på en enkelt flæskesteg på 1,5 kg – hvilket til sammenligning svarer til at køre over 250 km med bilen.

Udskifter du flæskestegen med f.eks. en gåsesteg, kan du ifølge tænketanken CONCITO reducere CO2-mængden pr. kilo kød med mere end 50%.

Alligevel, selvom den kødholdige mad er en af de store syndere, betyder det ikke, at du nødvendigvis behøver opgive stegen eller foretage store ændringer eller kompromiser med årets julemenu. Ofte handler det ikke om selve julemaden, men nærmere om mængden, der laves. Specielt store mængder af mad ender i skraldespanden, fordi den ikke kunne overkommes.

Ifølge Landbrug & Fødevarer smider vi danskere mad ud for hele 1,4 milliarder kroner – alene i december. I stedet for at lave en kæmpe julemiddag, så vær påpasselig med mængderne, som skal serveres. Du kan med fordel beregne omtrent 500-700 gram mad pr. gæst til middagen.

Dermed behøver du ikke frygte knurrende maver eller at gæsterne eller familien vil gå sultne i seng.

3. Sådan gør du julegaverne mere bæredygtige

Ifølge CONCITO udleder produktionen af Danmarks julegaver ca. 1 million ton CO2, hvilket i gennemsnit svarer til ca. 200 kg CO2 pr. dansker. Dankortene har været rødglødende hos danskere, fx blev der i julen 2018 tilsammen brugt over 31 milliarder kroner på danskernes juleindkøb, hvoraf størstedelen blev brugt på julegaver.

De mange juleindkøb efterlader ligeledes negative fodspor på klimakontoen, og julegaveræset er efterhånden blevet til overforbrug. Alligevel har klimadebatten fået flere danskere til at tænke i ”grønnere” baner, og deres nye vaner lod sig afspejle i deres julegaveindkøb.

3 tips til mere bæredygtige julegaver

Køb julegaver i en højere kvalitet
Det handler om at købe med omtanke. Overvej at give kvalitetsgaver frem for at tænke kvantitet. Det er vigtigere at gaven kan holde i mange år, end at den enten ender i skraldespanden pga. mindre god kvalitet, eller glemt bagerst i skabet, hvor det samler støv.

Det er spild af ressourcer, hvis gaven glemmes eller ikke i tages i brug.

Lav en ønskeseddel med dét, du har brug for
En ønskeliste kan godt føles lidt som en bestillingsliste, og mange foretrækker derfor også selv at finde gaver, de kan overraske familiemedlemmer med.

Men det betyder også en risiko for, at gaven ikke falder i god jord og i sidste ende slet ikke blive brugt. Og det ville være spild. Med en ønskeliste sørger du og andre for at give gaver, som er ønskede og kan bruges.

Herudover er det en god idé kun at ønske dig det, du reelt set har brug for. Problemet med gaverne ligger ikke i selve gavernes indhold, men i stedet for om behovet for gaverne faktisk er eksisterende.

Grønnere indpakning gør en stor forskel
Vidste du, at vi i Danmark bruger 825 ton gavepapir i december måned? Skræmmende tanke, ikke? Alene af den grund, bør du kraftigt overveje at tænke mere bæredygtigt, når årets julegaver skal pakkes ind.

Men hvorfor er det så stort et problem? Brugt gavepapir kan vel genanvendes?

Gave- og indpakningspapir kræver enorme mængder vand, energi og træ at producere og er typisk overfladebehandlet vha. kemikalier. Derfor kan denne papirtype heller ikke genanvendes direkte, og skal faktisk smides i restaffald.

Her er fire bæredygtige alternativer til dit gavepapir:

  • Gå efter FSC-mærket gavepapir – her er du sikret gavepapir fra bæredygtigt skovbrug
  • Brug gamle aviser, magasiner og papirsposer som indpakning
  • Pak gaver ind i stof som fx sengetøj, du ikke længere bruger
  • Gem papiret fra de gaver du får – med teknisk snilde kan du undgå at ødelægge papiret. Det kan dermed genbruges næste år.

4. Sådan gør du juletrafikken mere bæredygtig

Drager årets juleferie dig på tværs af det danske land, er der også her nogle transportmidler, som er mere bæredygtige end andre.

Svaret kommer højst sandsynligt ikke som den store overraskelse for dig. For spørger vi miljøet, er det klart, at kollektive transportmidler som fx bus og tog er langt mere klimavenlige at benytte, sammenlignet med både benzin- og dieselbiler.

Er det i år, at den skal have fuld gas på bæredygtighed, anbefaler vi, at du tager bussen, da undersøgelser viser, at det er her, at klimaeffekten pr. person er lavest. Faktisk viser undersøgelser, at en bil med 2 personer har en klimapåvirkning, der er tre gange så stort som fx en bus.

Går turen til de yderste afkroge af landet, hvor den kollektive trafik ikke er det optimale valg, er det ikke sikkert, at du har andet valg end at tage bilen, der holder parkeret ude foran. Her er dog stadig alternative måder, hvorpå du kan køre hjem på juleferie med god samvittighed.

Har du frie sæder i bilen, kunne det være en idé at tilbyde transport til andre, der skal samme vej som dig. GoMore er en samkørselstjeneste, der giver dig mulighed for at dele pladsen i din bil med andre. På den måde er du ovenikøbet underholdt på en potentiel lang køretur, får dækket dine udgifter og gør ikke mindst en forskel for miljøet.

Er du ikke bilejer, har du på GoMore også mulighed for at booke dig ind som passager ved andre, der skal samme vej som dig selv. Her finder du også en økonomisk besparelse sammenlignet med den kollektive trafik.

5. Vælg det mest bæredygtige lys til juletræet

Lyset på juletræet er, ligesom i mange andre stuer landet rundt, højest sandsynligt en uundværlig og obligatorisk del af din jul – og statistisk set foretrækker du enten LED-lys eller levende lys derhjemme. De er nemlig de mest foretrukne valg.

For mange er valget af lys tæt på et spørgsmål om religion i mange danske hjem – men hvad skal du vælge, hvis du ønsker at give årets jul et mere bæredygtigt twist?

Vi anbefaler, at du vælger LED-lys, da de er bedre for både miljøet og dit helbred, da de ikke forurener dit indeklima. LED-lys er dertil mere energieffektive og kan holde op til 25 gange længere sammenlignet med en almindelig glødepære. Ifølge CONCITO afgiver LED-lys som regel også kun 1/5 af det CO2-udslip, som de traditionelle glødepærer udleder.

Samtidigt er LED-lys også et mere sikkert valg i forhold til den levende slags. Det siger sig selv, at levende lys er brandfarlige, og det kan nemt forårsage en brand, når de sidder på et træ.

Levende lys kan ifølge Miljøstyrelsen også skade indeklimaet, da lysene udsender partikler, som kan være skadelige for os. I samme undersøgelse fra Miljø- og Fødevarestyrelsen påvises det, at stearinlys udsender dobbelt så mange partikler ud sammenlignet med paraffinlys.

Hvis det er et absolut must for dig at have levende lys på årets juletræ, findes der bedre og sundere alternativer end de traditionelle. Her anbefaler vi, at du går efter paraffin- eller stearinlys, der er svanemærkede. De er mere miljøvenlige, men også mindre skadelige for indeklimaet.

6. Genbrugte gaver er cool!

Julen er for nogle ensbetydende med familiehygge til julefrokoster, hvor pakkelegen er en fast tradition. I stedet for at vælge løsningen, hvor man tømmer supermarkeder, detail-forretninger eller lignende for nye produkter, kunne du overveje “det genbrugte alternativ”. Måske har du endda noget i skabene, der kunne gavne andre?

Ét er selvfølgelig pakkelegsgaverne – men endnu vigtigere er julegaverne. De handles for rekordhøje beløb. For nogle er det måske utænkeligt at give en genbrugt julegave, men sådan behøver det bestemt ikke at være. Faktisk ville 6 ud af 10 danskere blive glade for en genbrugt julegave – med andre ord er genbrug cool; også under juletræet!

7. Find de bæredygtige dagligvarer

Vi danskere køber ofte ekstra ind op til julen – og i 2020 forventedes det, at vi ville bruge 14,7 milliarder kroner mere end i de øvrige måneder på året. En del af de penge bruges på de dagligvarer, der kommes ned i indkøbsvognen i supermarkederne.

Når man skal vælge, hvad der skal i kurven, kan det måske virke uoverskueligt at finde frem til de varer, der er absolut mest bæredygtige. De fleste kender selvfølgelig økologi-mærket og dets betydning, men der eksisterer mange andre mærker – og fælles for dem alle er, at de er sat i verden af en grund.

Det kan dog af og til være svært at finde rundt i, hvilke man skal kigge efter, hvis man vil tage det mest bæredygtige valg, når man handler. Derfor har vi fundet frem til et udsnit af de mærker, der er med til at vise, at føde- og drikkevarer er bæredygtigt fremstillet.

De bæredygtige mærker er blandt andre disse:

  • EU’s miljømærke (blomsten)
  • Svanemærket
  • Dyrevelfærdsmærket
  • Fairtrade
  • Rainforest Alliance
  • MSC-mærket
  • Økologi-mærket – “Det røde Ø”

Er du interesseret i, hvad hvert enkelt mærke står for – og hvorfor det viser, at en vare er et “mere rigtigt valg”, har vi forsøgt at uddybe nedenfor.

EU’s miljømærke – “Blomsten”

EU-blomsten, som mærket kaldes i daglig tale, er et officielt EU-miljømærke. Mærket er din sikkerhed for, at du skåner miljøet mest muligt, når du køber et produkt.

Derudover er mærket også udtryk for, at du skåner dig selv, dine nærmeste og sparer på jordens ressourcer. Med andre ord er her tale om et officielt EU-mærke, der virkeligt viser, at du tænker på fremtidens klima.

Du kan læse meget mere om “Blomsten” hos Miljømærkning Danmark her

Svanemærket

Svanemærket er vel et af de mest kendte mærker i Danmark – og du kender det måske fra hygiejne- og badeprodukter. Men hvad står mærket egentligt for? Og vidste du, at nærmest alle produktgrupper kan svanemærkes?

Mærket er et udtryk for, at alle dele i produktet er blevet “fulgt” af Svanemærkets kontrollanter – for at sikre at produktet er det mest miljørigtige gennem hele produktets rejse. Fra enkeltdele/-ingredienser til færdigt produkt.

Svanemærket er officielt miljømærke i Norden og er din sikkerhed for, at du vælger de mest miljørigtige produkter. Mærket er i øvrigt administreret og kontrolleret af Miljømærkning Danmark, der også håndterer “Blomsten”, som vi beskrev ovenfor.

Svanemærket er beskrevet i dybden hos Miljømærkning Danmark lige her

Dyrevelfærdsmærket – “Bedre Dyrevelfærd” / “Hjertemærket”

Dyrevelfærdsmærket blev introduceret af Miljø- & Fødevareministeriet i 2017, hvor det alene omfattede produkter af svinekød, mens mærket er blevet introduceret på 2018 på kyllingekød og i 2020 på oksekød. Det er samtidig et mærke, der kan findes på mælke- & mejeriprodukter. Mærket er administreret og kontrolleret af Fødevarestyrelsen.

Mærket er, som et af meget få, gradueret (altså opdelt i niveauer), hvor man på niveau 1 (“1 hjerte”) har nogle lidt mere lempelige krav end der er på hhv. niveau 2 og niveau 3. Det betyder med andre ord, at niveau 3 – altså de 3 hjerter – er det højeste niveau af dyrevelfærd, man finder på markedet.

Det skal være med til at give os som forbrugere, en guide til at prioritere dyrevelfærden, når vi skal handle ind.

Det vigtige at bemærke ift. Dyrevelfærdsmærket er, at det for alle tre niveauer er gældende, at kravene er strengere end dem, loven i Danmark og Europa beskriver. Med andre ord er mærket, hvad enten det er med 1, 2 eller 3 hjerter, et udtryk for, at dyrevelfærden er endnu bedre end det, loven kræver.

Niveau 1 er “grundkravene” for Dyrevelfærdsmærket, hvor man finder krav for hhv. grise, kylling/fjerkræ og køer. De nærmere krav på de tre niveauer finder du på Fødevarestyrelsens hjemmeside lige her.

Bemærk: Dette mærke må ikke forveksles med “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, der er sit eget mærke, hvor en del af indtægterne går direkte til Dyrenes Beskyttelse, hvilket ikke er tilfælde med “Bedre Dyrevelfærd”-/“Hjerte”-mærket.

Fairtrade

Mærket er et udtryk for, at du køber varer, hvor producenten i eks. Asien eller Afrika, er blevet betalt et fair beløb for varerne, de producerer.

Disse områders arbejdsmarked og -forhold kan være præget af ulighed og unfair konkurrence – og netop derfor er mærket med til at sikre, at produktionen sker under fair og lige vilkår, fordi betalingen ensartes.

Du kan læse mere om Fairtrade mærket og hvordan organisationen gør en forskel for både bønder og arbejdere lige her

Rainforest Alliance

Mærket har samme navn som organisationen bag, nemlig Rainforest Alliance. Rainforest Alliance-mærket er et udtryk for, at du køber produkter, der er produceret af farmere, virksomheder mv., der arbejder for at skabe en verden, hvor mennesker og natur lever i harmoni. Dette sker ved at uddanne inden for Rainforest Alliance’s 4 fokusområder, som du kan læse mere om på deres website.

Rainfore Alliance-organisationen driver også den tidligere selvstændige standard UTZ, der har lidt af de samme mål, men som er en standard, der er mere eller mindre afgrænset til the, kaffe, kakaobønner, nødder, palmeolie o.lign. De nærmere krav for UTZ-standarden kan du finde her.

MSC-mærket

MSC-mærket er ene og alene et udtryk for miljøvenligheden samt hvorvidt fisk og skaldyr fanges bæredygtigt. MSC-mærket er lavet og monitoreres af Marine Stewardship Council, der kontrollerer overholdelse af mærkets krav.

Mærket er begrænset til fisk- & skaldyr og har til formål at sikre, at produktion af netop fisk og skaldyr ikke betyder, at vi går på kompromis med livet i havet i øvrigt. Det betyder, at du skal gå efter mærket, hvis du ønsker at tage det ansvarlige valg, fordi det netop viser, at fiskene er fanget på en ansvarlig måde; det som MSC omtaler som “bæredygtigt fiskeri”.

Økologi-mærket – “Det røde Ø”

"Det røde Ø” – eller “Øko”-mærket – er en af Danmarks mere kendte mærkningsordninger sammen med Svanemærket, som vi omtalte før. Mærket stammer helt tilbage fra 1989.

Økologi-mærket er et statskontrolleret mærke, der sikrer, at du køber et produkt, der er fremstillet økologisk. Det er bredt kendt, at mærket dækker fødevarer, men faktisk kan du også finde mærket på eks. juletræer.

Mærket er din sikkerhed for, at de jordbrug og virksomheder, der benytter mærket, er kontrolleret ift. overholdelse af økologi-lovgivningen. Helt konkret viser det dig, at der er benyttet færre (eller ingen) sprøjtemidler samt at det er begrænset hvilke tilsætningsstoffer, der må benyttes ved produktion af varen.

Kender du et godt tip vi har overset?

Der er utallige måder vi kan inddrage bæredygtighed i vores juletraditioner – måske er du allerede godt i gang? Del gerne dine grønne tips i kommentarfeltet herunder. Du kan med garanti inspirere en masse andre.

Du ønskes en en rigtig glædelig (grønnere og mere bæredygtig) jul!

Andre indlæg anbefalet til dig

CirkuLÆR med Bygogbyt
CirkuLÆR med GRÜNBAG

{{ commentCount }} kommentarer

Skriv et svar