Cirkulær økonomi er modsvaret til den lineære økonomi, hvor vi producerer en vare for så at forbruge den og afslutningsvis skrotte den. I en cirkulær økonomi er målet at lukke kredsløbene mest muligt, og helst helt. Det skal forstås på den måde, at de materialer, vi benytter til at producere en vare (f.eks. en computer), er en knap ressource og derfor noget vi skal udnytte så meget som muligt, uden at det går tabt – deraf ordet kredsløb. For det er hele ideen. De råmaterialer, vi graver ud af jorden, skal fremskaffes mest bæredygtigt, samles i en vare på en måde, så den kan holde længe, kan repareres, kan skilles ad og bruges igen til nye produkter – eller i sidste ende være mulig at adskille i forskellige materiale-typer, så flest mulig ressourcer kan genanvendes til ny-produktion frem for at grave efter nye.

I den cirkulære økonomi er der allerede mange eksempler på forretningsmodeller, der modarbejder ”lav-brug-smid væk”-forbruget. Det sidste vi bør gøre, er at skille varen ad og udnytte materialerne. Det er et godt og nødvendigt træk, men først når vi har brugt varen så længe som muligt; repareret det; delt det med andre eller måske brugt til et andet formål end det oprindelige. Er varen samtidig produceret bæredygtigt, så har vi formentlig lukket kredsløbet, minimeret behovet for at producere nyt, udvinde så store mængder af uerstattelige råstoffer og helt sikkert skabt mindre affald.

Vores forbrug er vores største udfordring. Hvordan kan vi fortsat skabe vækst og gode muligheder, uden at udpine den planet vi er så afhængige af. Det findes der allerede masser af gode eksempler på – og dem vil vi hylde. For de gør en verden til forskel. Bogstaveligt talt.

Model: Cirkulær økonomi og de forskellige grene. Vi snakkede med CleverCoffee om bæredygtig produktion og GRÜNBAG om upcycling. Refurb kan ses som et eksempel på genbrug.

CirkuLÆR er en artikelserie, hvor vi taler med forskellige virksomheder, der hver især arbejder med én af de fire grene inden for cirkulær økonomi.

Tredje del af denne artikelserie handler om den sidste gren, nemlig ”Adgang uden at eje”. Det betyder, at man ikke ejer produktet man bruger, men kun har det mens det skal bruges og ellers kan det bruges af andre. Dermed skal vi producere mindre – og det er godt.

I denne artikel kan du blive klogere på virksomheden Bygogbyt, som ægteparret Anders Hjortshøj og Sandra Jørgensen står bag og driver fra deres hjem i Odense. Deres koncept er smart: At leje frem for at eje LEGO-sæt – for som Anders siger: ”Hvad fanden skal man gøre med det, når det er bygget.”

”Vi plejer at sige, at vi har Danmarks største LEGO-bibliotek.”

Jeg fanger Anders på telefonen midt i flytterod, mens Sandra går rundt i baggrunden. De har netop pakket en 10-12 sæt, som skal sendes ud til deres medlemmer.

"Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var min idé, men det var min hustrus. Hun kan godt lide at bygge LEGO sammen med vores dreng, Bastian, på 4 år. De sidder tit og fordyber sig i de forskellige modeller – og de bygger også nogle modeller til væsentligt større børn. En dag kiggede hun på mig og sagde, at hun virkelig godt kunne lide at bygge LEGO, men hun havde ikke lyst til bare at have dem stående og fylde, for derefter at ryge på loftet – det er spild på alle mulige måder. Det ville være smart, hvis man kunne låne det i stedet."

Det krævede lidt overtalelse, men Sandra holdt fast på, at det var en god forretningsidé. De smed nogle 1000 kroner i projektet, købte deres første LEGO-sæt, lavede en hjemmeside og lagde sættene online. Og uden nogen som helst markedsføring, lå der efter 5 minutter den første bestilling.

Ret hurtigt besluttede de sig for at kontakte LEGO, for de kunne godt se, at det her kunne udvikle sig – og Anders og Sandra havde ikke lyst til at træde nogen over tæerne.

"LEGO sagde, at det var fint med dem. De synes det var en super god idé. De havde blot nogle krav til at vi skulle bruge vores egne billeder og måden vi skiver LEGO på skulle være på en bestemt måde. Og så har vi jo ellers kørt på siden da."

Det viste sig, at Sandras idé var rigtig god. De blev i foråret nomineret til en Dansk Erhvervs E-handelspris for at have den bedste abonnementsforretning og deres medlemstal bliver ved med at stige.

"Folk er helt vilde med konceptet. Vi har nu omkring 150 forskellige sæt og flere af hver enkel version. Vi har et stort lagerlokale herhjemme – det er faktisk ligesom, når du går på biblioteket."

Sandra og deres søn på 4 år, Bastian.

En cirkulær tankegang

Forløberen til Bygogbyt var egentlig en anden genbrugsidé. Deres søn havde en masse legetøj liggende, som han, ligesom så mange andre børn, kun legede med i en måned før han mistede interessen for det.

”Alt det man går og køber som forældre, det er jo noget rod”, siger Anders. De lavede derfor hjemmesiden Lejenleg, hvor man kunne leje genbrugslegetøj. Det var herfra at tanken udviklede sig.

Sandra og Anders er optaget af genbrug og den cirkulære tankegang. Eksempelvis bliver alt det LEGO, de sender ud, pakket i genbrugsemballage, som bliver brugt igen og igen. Og som Anders forklarer, så er LEGO i sig selv et produkt, der er oplagt til at blive brugt flere gange.

”Det fede ved LEGO er, at det jo er bygget til at holde. Du kan gøre mere eller mindre alt med det. Det er jo LEGO’s mantra – de bygger legetøj, der kan holde til at blive leget med. På den måde får vores medlemmer sæt, der fungerer hver gang – derfor passer det rigtig fint ind i den cirkulære tankegang.”

Hvorfor abonnement og ikke leje pr. sæt?

95% af deres medlemmer har GULD-abonnementet – det er de store sæt, der er populære, fortæller Anders. Et Millennium Falcon-sæt (rumskibet fra Star Wars) koster 7000 kroner fra ny. Hos Bygogbyt kan du leje det for 259 kroner om måneden. Du kan beholde det i lige så lang tid du har lyst eller skifte det ud, så snart du har bygget det færdigt. De vil nemlig gerne imødekomme, at LEGO-fans er forskellige og med ret forskellige behov.

"Vi synes, at en abonnentsløsning giver større fleksibilitet for vores medlemmer. Hvis det skulle have været en lejeløsning, så ville vi skulle sætte prisen som en vis procent af nyprisen. De nye, store sæt ville dermed blive enormt dyre og det ville holde visse mennesker ude. Med et abonnement kan du både leje de billige sæt, men du kan også leje de dyre sæt der normalt koster 7000 kr. Der er altså væsentligt flere der kan være med.”

Anders forklarer, at abonnementsløsninger også kan virke afskrækkende for nogle, som måske ikke har lyst til at binde sig til en månedlig betaling. Derfor har de ingen binding. Du kan låne ét sæt og melde dig ud igen.

”Vi vil hellere have én standartpris i stedet for at have flere forskellige, der kan afholde folk fra at låne hos os.”

  • Bygogbyt har to forskellige abonnementsløsninger:
    • GULD – giver adgang til alle sæt (259 kroner om måneden).
    • KIDZ – mindre sæt, der er mere egnede til børn og er lidt billigere (169 kroner om måneden).
  • Du kan låne et sæt ad gangen. Du sender det bare retur, når du er færdig med det.
  • Som Corona-forholdsregel går der minimum 72 timer imellem udlån og sættene renses jævnligt med en damprenser.

Hvad sker der, hvis man mister en brik?

”Så går vi fuldstændig amok”, siger Anders med en grin. ”Bare rolig, du får ingen regning.”

Anders fortæller, at det er et af de spørgsmål, de får allermest. Men det sker jo, at man mister en klods eller to. Derfor vedlægges der en mangelliste, hvor man kan skrive hvilke klodser der mangler. Og hvis man modtager et sæt der mangler en klods, kan man altid sende en mail med klodsens nummer (alle LEGO-klodser har et specifikt nummer), og så finder Anders og Sandra den på deres reserve-lager – og sender det omkostningsfrit. Hvis de ikke har den, så skaffer de den hjem. For det kan godt svare sig, da de på den måde stadig kan beholde sættet i sortimentet.

Men der er ét punkt, hvor de adskiller sig fra et normalt bibliotek. Du kan nemlig låne et sæt i lige så lang tid, som du har lyst. Du betaler bare dit månedlige abonnement, mens du har sættet stående.

”Faktisk kom der i sidste uge en fyr forbi med Millennium Falcon og det var 11 måneder siden vi sidst sås. Han havde hygget sig med at bygge sættet, nydt at have det stående og var nu færdig med det – og det har stadigvæk været smartere end at købe. Det er selvfølgelig den ene yderlighed. Vi har også speed-byggere, der skifter sæt en gang om ugen. For dem er det en sjov udfordring bare at bygge.”

Alle lige fra børn til direktører

De vil gerne udvide deres ”lille LEGO-bibliotek” og investere i mange flere sæt. Udfordringen er, at der ikke er nok mennesker, der kender til dem. Anders fortæller, at tv-programmet ”LEGO Masters” helt sikkert har givet meget opmærksomhed. De kan se, at der er mere aktivitet på hjemmesiden, når programmet ruller over skærmen.

”Det er så fedt, at der er flere, der er blevet bevidste om, hvor hyggeligt det er – og at man også kan hygge sig med det som voksen. Jeg er overrasket over, hvor mange der er interesseret.”

Bygogbyt har kunder over hele Danmark og har netop udfyldt sidste tomme felt på landkortet og sendt deres første sæt til Bornholm. Og de bliver kun mødt med begejstring og positive tilbagemeldinger.

”Vi har faktisk lige fået en mail fra et medlem, som er mor til en dreng med autisme. Og barnet hygger sig simpelthen med at bygge og kan nu bare hele tiden bygge de her sæt, uden at have en kæmpe omkostning for moren. Det kan jo blive en voldsom belastning på en privatøkonomi. Og hendes barn havde bare fået så meget livsværdi.”

Og det er ikke kun børn, der får glæde af Bygogbyts abonnementsservice. Det er et stort spænd af mennesker, der er interesseret i at låne LEGO-sæt.

”Det er alle socialgrupper. Det er lidt spøjst, men vi har direktører og advokater og – uden at nævne nogle navne – tv-kendisser. Altså folk med millionindtægter. At de vil gå ud og låne det i stedet for at købe, det er så positivt. Og vi har kontanthjælpsmodtagere, der kan få mulighed for at bygge sæt, de ellers aldrig ville kunne.”

Vil du vide mere?

Har du nogle spørgsmål til artiklen, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar herunder. Ellers kan du kontakte os på telefon 7020 3647 eller mail info@refurb.dk.

Andre indlæg anbefalet til dig

CirkuLÆR med GRÜNBAG
CirkuLÆR med CleverCoffee
Sådan affaldssorterer du dit brugte IT på en bæredygtig måde

{{ commentCount }} kommentarer

Skriv et svar