Nu er det jul igen. Og det er tid til at kigge på ønskelister, adventsgaver, pakkekalender og det er næsten til at tabe pusten, inden man overhovedet er gået i gang.

Og når du nu sidder der i din jule-stue med blød Michael Bublé strømmende ud af anlægget og syvende æbleskive foran dig (lidt ondt i maven holder ikke dig tilbage) og et kalenderlys, der aldrig rigtig når at indhente den rigtige dato – hvorfor så ikke bevare den flygtige julefred og få ordnet årets julegaveindkøb online hos os og slip for trængsel og alarm (og alt for mange mennesker i gågaden).

Vi har herunder samlet vores bedste ideer til julegaver, så du kan blive siddende i din varme stue, nyde endnu en æbleskive og strege ”køb julegaver” af listen i ro og fred.

Giv en computer i julegave

En computer kan være et stort ønske for mange. Det kan også være en dyr gave. Derfor er det genbrugte alternativ en rigtig god mulighed for at spare på julebudgettet. Vi guider dig, så du nemt kan finde frem til årets julegave.

Bærbare computere til hjemmebrug

Skal den nye computer blot bruges til at gå på netbank, streame en tv-serie og tjekke vejrudsigten en gang imellem, er der ikke behov for alle mulige fancy funktioner. Du kan faktisk klare dig med de fleste computere på vores webshop.

Du skal kigge efter følgende:

  • En SSD-harddisk, som giver lynhurtig opstart af computeren og programmer.
  • En i3- eller i5-processor fra Intel (kig efter 4. og 5. generation).
  • 8 GB RAM, så du kan have flere programmer åbne på samme tid uden problemer.

Det betyder også, at julegaven faktisk ikke behøver at koste en bondegård. Du kan se nogle af de mest populære computere til hjemmebrug herunder.

 
 
 
 

Computere til skolebrug

Skal gavemodtageren bruge en computer til skolen, gymnasiet eller studiet, er der lidt flere faktorer, der spiller ind. Du kan se en oversigt over de forskellige krav til de forskellige niveauer herunder.

*til tekniske videregående uddannelser anbefaler vi derudover at vælge en PC med dedikeret grafikkort.

Hvis du gerne vil læse mere, har vi skrevet en udførlig guide til valg af skole-computer.

Tablets som julegave

En af vores allermest populære julegaver er vores genbrugte tablets. Og det forstår vi godt. Går du ikke op i, om det er (eller har du bare ikke behov for) den nyeste model på markedet, er der nemlig en hel del penge at spare på tablets, ved at vælge en genbrugt model. Det er heller ikke nødvendigt at købe det nyeste udstyr, hvis der blot er behov for at kunne streame Gurli Gris på tabletten.

 
 
 
 

Når der er fedtede børnehænder involveret, er der en risiko for små uheld. Vil du gerne slippe for bekymringen om en splintret skærm, vil vi anbefale dig at købe et cover. Vi har også et udvalg af tykke, robuste covers, der vil kunne beskytte tabletten yderligere.

 
 
 
 

Giv en brugt mobil i julegave

Inden vores mobiltelefoner kommer i vores kærlige, kyndige hænder, er de blevet brugt i virksomheder og offentlige institutioner. Vi sørger for, at de bliver 100% dataslettet, istandsatte og nyinstallerede – og dermed fuldstændig klar til brug fra det øjeblik papiret bliver flået af pakken.

 
 
 
 

Du kan være helt rolig ved at give en brugt Refurb-mobil i julegave – der er 2 års garanti på alle vores produkter. Det er præcis det samme som at købe nyt.

Forlæng levetiden med flotte tasker og covers

Er al elektronikken allerede i hus, så er det bare med at sikre sig, at det holder længst muligt. Det er til gavn for både miljøet og pengepungen. Vi har en masse flotte, beskyttende sleeves og tasker.

Tasker

Find alt fra klassiske, sorte laptop-tasker med masser af lommer, til slanke og stilrene computertasker lavet af bæredygtigt produceret kernelæder.

Se mere

Covers

Foldbare tabletcovers i lækre materialer og tykke børne-covers, der alle beskytter din dyrebare tablet mod slag og stød.

Se mere

Rigtig glædelig jul fra Refurb

Julen varer lige til 15. januar hos os. Du kan returnere julegaver købt på webshoppen fra den 25. november til den 22. december helt ind til den 15. januar 2023.

Leder du efter mere inspiration, kan du tage et kig i vores jule-shop.

Vil du gerne have personlig hjælp til at finde årets julegave, så sidder vores dygtige kundeservice team klar til at hjælpe dig på 7020 3647 og info@refurb.dk – eller skriv til os på live-chatten her på siden.

Andre læste også

Erhvervsguide: Find den rette arbejds-PC til dig på farten

{{ commentCount }} kommentarer

Skriv et svar