6 grunde til at købe brugt fremfor nyt IT
Vi vil så gerne have flere til at indse, at genbrugt elektronik er et bedre alternativ til nyt. Konceptet er simpelt – og fordelene er mange. Bliv klogere på dem her!
Læs mereHar du intentioner om en mere bæredygtig hverdag, men synes du, at det til tider kan være svært at overskue? Læs med i dette blogindlæg hvor vi deler ud af små tips og tricks, til hvordan du kan gøre din hverdag mere miljøvenlig.
En undersøgelse foretaget af Userneeds for DBA viser, at hver anden dansker gerne vil leve mere bæredygtigt. Vi vil i dette blogindlæg give dig en håndsrækning, og vise dig at du med få ændringer i din hverdag hurtigt kan få pluspoint på den grønne klimakonto.
Vi kan alle bidrage på hver vores måde. Vi dykker derfor ned i seks områder, hvor du nemt og hurtigt kan gøre en stor forskel:
Sorteres der affald hjemme hos dig? Hvis der ikke gør, så er dette et oplagt sted at starte. Ved affaldssortering er der en masse klima-goodwill at hente – uden at det kræver den store omvæltning i din hverdag.
Når du sorterer dit affald, er du direkte medvirkende til at sikre, at de materialer, som kan genbruges, bliver genbrugt. Det er godt for miljøet, da det er mere ressourcekrævende at producere nye ressourcer som plast, glas og metal end at genanvende de eksisterende.
Det har en afledt effekt på det samlede forbrug af energi, vand, og kemikalier, som via affaldssorteringen og den følgende genanvendelse minimeres – og dermed giver yderligere plus på klimakontoen.
Vi ved, at det kan være fristende at smide alt sit affald ud ét samlet sted – men gør du det, er der ingen chance for at ressourcerne kan genanvendes. Det ender i stedet på forbrændingsanlægget, hvilket har en negativ indvirkning på miljøet.
Men hvordan gør man det i praksis? Vi er bekendt med, at det for flere kan være svært at overskue opstarten af affaldssortering i hjemmet – typisk opstår der en række spørgsmål. Da affaldshåndtering foregår kommunalt, varierer kravene til sorteringen også.
Vi anbefaler derfor, at du tjekker din egen kommunes hjemmeside for at finde frem til, hvordan du skal sortere netop dit affald.
Ifølge Miljøstyrelsen vil vi, såfremt alle danskere sorterede deres affald fremfor at sende det til forbrænding, spare miljøet for 589.000 tons CO2-udledning om året. Det er da fakta som er til at forholde sig til!
Har du miljøet i tankerne, når du handler ind? Vi tager neden for et kig på, hvilke fødevarer du med fordel kan fylde i dit køleskab med god samvittighed.
Undersøgelser viser, at kød og mejeriprodukter skaber et enormt klimaaftryk sammenlignet med andre madvarer. En undersøgelse fra DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, giver lamme- og øksekød – men også mejeriprodukter som bl.a. smør, et prædikat som store ”klimasyndere”.
Har du planer om at blive mere miljøbevidst, så er der stort potentiale i blot at omlægge din kost og reducere dit forbrug af disse fødevarer. Det kan være svært at omlægge en vane – har du derfor svært ved at undvære kød, så kan du vælge mere miljøvenlige kødalternativer som kyllinge- eller svinekød.
Du kan gøre din kost ekstra klimavenlig ved at foretage enkelte ændringer i din indkøbsvaner. Du skal kort sagt gå efter danske og sæsonaktuelle råvarer, når du står ved køledisken eller i grøntsagsafdelingen i dit lokale supermarked.
Når fødevareindustriens endelig CO2-aftryk skal gøres op, er det vigtigt at medtage hele rejsen – fra produktion til det ligger på hylden i dagligvareforretningen.
Import af fødevarer kan have en miljømæssig konsekvens – specielt forbundet med transport med fly og skibe fra hele kloden. Ifølge DCA skal der pålægges en ekstra klimaudgift – typisk 200 gram CO2 pr. kg. fødevare.
Vi danskere er forvandt med kulhydrater som et vigtigt element i vores kost. Vidste du, at du også her med blot en lille ændring i dine vaner kan gøre din hverdag mere bæredygtig. For vil du være klimavenlig, så skrotter du ris, eller som minimum dit indtag, og tyer til alternativerne pasta og kartofler.
DCA har undersøgt en række af danskernes mest anvendte fødevarer, og klimaaftrykket er til at føle på; et kilo ris har et klimaaftryk på 3,3kg CO2 – til sammenligning har pasta og kartofler hhv. 1,2 kg og 0,2 kg.
I Danmark smides der årligt 700.000 ton mad ud – mad som kunne være spist, men desværre har endt sine dage i skraldespanden. Madspild har en række negative konsekvenser for miljøet og for din økonomi. Fødevareproduktion bruger store mængder af ressourcer som vand, sprøjtemidler og energi – ressourcer som sætter sine spor på vores klima.
Hver dansker smider hvert år i gennemsnit 47 kilo spiseligt ”affald” ud om året. Du kan, med få vaneændringer, nemt skrue ned for dit bidrag til den negative statistik.
Vi har samlet et par tips til dig:
1. Stil de ældste varer forrest
Få gjort det til en vane, at de ældste varer står forrest på hylderne i køle- og køkkenskabene – derved tvinger du dig selv til at bruge de varer som er tættest på udløbsdatoen.
2. Lav en indkøbsliste
Du undgår at købe varer du allerede har stående ved at lave en indkøbsliste hjemmefra. Dertil sparer du også penge på madbudgettet – win-win.
3. Lav den rette mængde mad
Ved at tilberede den eksakte mængde mad som der reelt er brug for, undgår du at skulle smide madrester ud.
4. Tøm emballagen helt
Stil emballagen på hovedet eller klip bøtten op, og få brugt alt indholdet. Husk at få skyllet emballagen rent, og få affaldssorteret korrekt efter brug.
5. Frys din mad ned
Rigtig mange madvarer kan fryses ned – gør derfor dette med resterne og brug dem i nye retter. Derved udnytter du alle dine råvarer i stedet for at smide dem ud.
Ekstra tip: Forbrugerbrugerrådet Tænk har i samarbejde med en række partnere udviklet ”For Resten” som et godt værktøj i kampen mod madspild. Du kan blive klogere på hvordan dine råvarer de opbevares, hvor længe de kan holde og hvornår de kan spises eller skal smides ud.
Dertil giver app’en dig også opskrifter og andre tips, der hjælper dig til at minimere dit madspild.
Har du ambitioner om en mere bæredygtig livsstil, så kan du med fordel gå efter en række bæredygtige mærkningsordninger. Dermed er du sikker på at vælge alternativer, som tager hensyn til miljøet.
Vil du komme godt i gang? Så hold øje med flere af disse kendte mærkningsordninger:
Certificeret skovbrug (FSC)
Møbler, papir og pap er alle produkter produceret af træ – men ved du, om det, du har derhjemme, kommer fra bæredygtigt skovbrug?
Vælg FSC-certificerede produkter, og du er garanteret et produkt fra bæredygtigt skovbrug. I FSC (Forest Stewardship Council) certificerede skove fældes kun de mængder af skoven, som kan nå at reproducere sig selv. Desuden beskyttes plante- og dyreliv, og arbejderne får uddannelse, sikkerhedsudstyr og fair løn.
Miljømærkninger (Svanemærket og EU-blomsten)
Du kan med god samvittighed købe produkter af mærkningsordningerne Svanemærket og EU-blomsten, som begge er officielle miljømærkninger i Danmark. De er din garanti, for at dit vaskepulver, bagepapir, møbler eller noget helt fjerde er blandt de mest miljøvenlige produkter i deres kategori.
Ved at bruge disse mærkningsordninger som pejlemærke, er du som forbruger sikker på at købe et produkt, som bidrager til minimering af den samlede miljøbelastning – i hele produktets rejse.
Du kan læse mere om de to miljømærker og deres krav til miljø, kemikalier og bæredygtig udvikling her.
Certificerede tekstiler (GOTS)
Certificeringen GOTS (Global Organic Textile Standard) er en anerkendt mærkningsordning inden for tekstiler (tøj, tæpper, håndklæder), som laves af naturligt materiale som bl.a. bomuld og silke.
Vælger du GOTS-certificeret produkter er du sikret et bæredygtigt produkt – lige fra høsten af råmaterialerne til det færdigproduceret stykke tekstil.
GOTS-certificerede tekstiler, stiller en række miljømæssige og sociale krav. Med denne mærkningsordning er der blevet taget stilling til brugen af kemiske stoffer, tungmetaller, PVC-plast – dertil skal alle producenter have en miljøpolitik.
Udover produktet skal arbejdsforholdene også være i orden – her stiller GOTS krav til b.la. mindsteløn, sikre arbejdsforhold og bekæmpelse af børnearbejde.
Vil du gerne vide mere om de forskellige mærkningsordninger? Forbrugerrådet Tænk har lave en liste med bæredygtige mærkningsordninger – du finder den her.
Du kan ved implementering af enkelte ændringer i hjemmet spare miljøet og din økonomi for unødvendig belastning. Det lyder simpelt, men fakta er, at rigtigt mange danskere dribler udenom flere af de lavest hængende frugter. Gør brug af nedenstående tips og miljøet vil takke dig.
1. Undgå standby-mode
Standbyfunktionen på elektriske apparater sluger mængder af strøm – faktisk kommer omkring 10% af dit elforbrug fra apparater i standby-mode. Husk derfor at slukke for din computer, TV eller musikanlæg, når det ikke bruges – også på kontakten. Det er nemt at omstille sig til – dertil får du et bedre indeklima, en økonomisk besparelse og gode klimapoint.
2. Sluk lyset efter dig
Et yderst simpelt, men effektivt, råd til en mere bæredygtig hverdag. Gør det til en vane at slukke for lyset i rum, du ikke opholder dig i. Vil du dén ekstra mil – så udskift dine ældre glødepærer til en elsparepære.
3. Spar på vandet
Vand er en ressource du nemt kan spare på – dertil kommer også en økonomisk besparelse.
Når du er i bad, bruger du mindst 10—12 liter vand. Ifølge Videnscenteret Bolius kan du, ved at nedsætte længden på et bad fra 10 til 5 minutter, spare omkring 2.000 kr. om året og små 20.000 liter vand.
Andre tips som kan minimere dit vandforbrug:
4. Tænk over din tøjvask
Vask dit tøj på 30 grader i stedet for 40 grader. Dit tøj bliver stadig rent, og det kan samtidig ses på din elregning. Mange vaskemaskiner kan rumme 5-8 kilo – alligevel vasker danskerne i gennemsnit 3,2 kilo tøj – derfor er vores råd: Fyld vaskemaskinen helt op – du sparer på antallet af vaske og skåner miljøet.
Husk samtidig, at du sagtens kan bruge håndklæder og tøj mere end én gang før du smider det til vask. Et par bukser kan sagtens bruges så længe de ikke er beskidte – vask slider desuden på tøjet, så du vil også opleve en længere levetid på dit tøj.
5. Skru ned for dine streamingvaner
Streaming er kommet for blive, og tjenester som bl.a. Netflix og HBO er efterhånden blevet en fast bestanddel i de flestes hverdag. Vidste du, at streaming efterlader et enormt miljøaftryk?
Men hvordan kan det være? Udover dit eget energiforbrug, så sættes enorme datacentre i gang, hver gang du ser et afsnit af din yndlingsserie. Det estimeres, at 2 timers Netflix om dagen i ét år svarer til små 400 kilometer i fly.
Produktion af tøj, sko og andre tekstiler er en stor klimabelastning, hvor forurening, CO2-udledning og enorme affaldsmængder er nogle af de triste spor, som modeindustrien efterlader.
Hver eneste dansker køber ifølge Miljøstyrelsen, i gennemsnit 13,2 kilo tekstiler om året – og når der samtidig bruges hele 1.400 liter vand for at producere én enkelt t-shirt skal der ikke meget hovedregning til, for at indse hvor store mængder ressourcer der er tale om.
Ansvaret kan ikke alene placeres på producenterne – vi bør, som forbrugere, også tage ét miljømæssigt ansvar. Vi har samlet en række råd til dig, som gerne vil gøre klædeskabet en smule grønnere:
1. Køb mindre og gå efter kvalitet
Når du køber tøj i tekstiler af høj kvalitet, sikrer du en længere levetid – og derved en længere udskiftningsperiode, hvilket er godt for miljøet. Vi anbefaler dig derfor at købe færre stykker tøj i en bedre kvalitet. Du kan med fordel gå efter tidløse designs som du kan bruge i flere sæsoner.
2. Undgå kemikalier, og vælg de rigtige materialer
Produktion af tekstil indeholder skadelige kemikalier, som du – ved at undgå – gør miljøet, men også dig selv en stor tjeneste. Ét af disse stoffer er Chromum, som bruges for at sikre farvefastheden i tøj.
Ifølge Samvirke er Chromum skadeligt for reproduktion, hormonforstyrrende og i øvrigt kræftfremkaldende. Husk derfor at vaske nyt tøj inden du tager det i brug – på den måde får du skyllet alle de skadelige stoffer ud.
Der er, desværre, en række giftige kemikalier, som du kan finde i dine beklædningsgenstande. Samvirke har samlet en liste med 10 af de mest skadelige kemikalier, som bruges i tøj og tekstiler. Du finder listen her.
Vi anbefaler derfor, at du går efter tøj lavet af økologiske og bæredygtige tekstiler – her kan mærkningsordningen GOTS (Globbal Organic Textile Standard) være et godt pejlemærke. Du er dermed sikker på, at tøjet er produceret på bæredygtig vis med krav til bl.a. brugen af kemikalier. Dertil er der også sociale krav, som giver ekstra samvittighedspoint.
3. Genbrug mere
Genbrug er et fænomen, som virkelig har vundet indpas. Det er ikke længere blot genbrugsbutikken nede på hjørnet – det er andet og meget mere end det. Genbrugsbutikken eksisteret stadig – og der er kommet flere til.
Det er vi glade for – men heldigvis er der kommet endnu flere spændende muligheder for kunne vælge det genbrugte alternativ. Det popper op med secondhand shops, loppemarkeder, retro-shops, Røde Kors-butikker – og samtidig med at digitale markedspladser som Trendsales og Reshopper vinder indpas er der rigeligt med muligheder for at gøre en god (og bæredygtig) handel.
Ekstra tip: Sælg det tøj du ikke længere bruger, så det kan gøre gavn for andre – samtidig vinder du økonomisk. Mange tekstiler kan genbruges, hvilket er langt mere miljøvenligt end produktionen af nye tekstiler – sortér derfor i dit tøj fra tid til anden.
Tekstilerne fra gamle strømper, håndklæder, viskestykker og sengetøj kan sagtens genbruges – også selvom de er gået i stykker.
Charterferie om sommeren, skiferie om vinteren og en forlænget weekendtur i efteråret? Antallet af rejser og længere ture fra A til B kan hurtigt løbe op. Har du ikke overvejet om nogle kan erstattes af en alternativ transportform, så bør du gøre det – det sparer miljøet for enorme mængder af CO2.
Du har sikkert hørt det før; færre flyrejser. Faktum er dog, at har du ambitioner om en mere bæredygtig livsstil, er antallet af flyrejser noget, du bør reducere kraftigt.
Tænk derfor i alternative transportmidler som tog, bus eller bil – overvej desuden om rejsen overhovedet er nødvendig, og om den kan erstattes af en mere lokal ferie. Det er langt mere CO2-venligt og derved bedre for miljøet.
Beregninger fra den grønne tænketank CONCITO viser den tydelig CO2-besparelse, der er at vælge bilen, bussen eller toget frem for flyet. Eksemplet er på en rejse fra København til Paris.
Bemærk: Den konkrete CO2e-udledning afhænger af den bestemte flymodel, bilmodel og kørsel. Tallene skal derfor tages med forbehold, og anses som en indikator for udledningsforholdene mellem de opstillede transportmuligheder.
Det er ikke altid, at der er et alternativ til flyet. Skal du afsted er der dog stadig råd at hente. Vi har, med inspiration fra Berlingske, opstillet en række af råd til en grønnere flyrejse:
1. Undgå mellemlandinger
Du skal så vidt muligt undgå mellemlandinger, da dette er medvirkende til større CO2-produktion.
2. Vælg lavprisselskaber og drop business class
Dette giver flere passagerer at fordele CO2-aftrykket ud på.
3. Nyere fly har en bedre brandstoføkonomi end ældre fly
Gå derfor efter selskaber med ”grønne fly” som Boeing 787, Boeing 737 MAX, Airbus A330 og Airbus A350.
4. Klimakompenser din rejse
Du kan give et økonomisk bidrag og støtte projekter der b.la. investerer i skovplantning og klimaforskning.
Selvom bilen er et bedre alternativ til fly, så sætter den stadig et væsentlig klimaaftryk. Overvej derfor om det er muligt at tage cyklen til flere af dine gøremål – det er både godt for miljøet og din pengepung.
Har du spørgsmål til indlægget, eller kender du til et fif eller to som vi ikke har taget med? Bland dig gerne i debatten i kommentarsporet herunder.
Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet // CONCITO // Berlingske // Politiken // DBA // Videnscenteret Bolius // DCA // Forbrugerrådet Tænk // Stopafmadspild // eco-branding // Samvirke // Ecolabel // Norlys // Nordisk Samarbejde
Vi vil så gerne have flere til at indse, at genbrugt elektronik er et bedre alternativ til nyt. Konceptet er simpelt – og fordelene er mange. Bliv klogere på dem her!
Læs mereDel 3 af CirkuLÆR. Vidste du, at du kan låne LEGO-sæt i stedet for at købe det? Bygogbyt har lavet en abonnementsløsning til LEGO-fans, der gerne vil bygge de store sæt, men måske ikke har råd til dem eller lyst til at have dem stående bagefter.
Læs mereDel 2 af CirkuLÆR. Presenninger, sikkerhedsseler, bannere, redningsflåder. Det lyder måske ikke som de mest oplagte materialer til at sy tasker af. Men Helen Leegaard så et potentiale...
Læs mere