Det at skulle anskaffe sig en ny computer er ikke altid ligeud ad landevejen – og det er fuldt forståeligt. At træffe det rigtige valg i det hav af computere, der findes på markedet, kan sagtens føles som at skulle finde nålen i en høstak. Men der er hjælp at hente.

Finder du ikke den rigtige computer, er du i værste fald tvunget til at bruge unødvendig tid på at returnere og bytte computeren, hvilket ender med, at du vil stå uden computer i en vis periode. Herefter er du muligvis tvunget til at bruge endnu flere penge på noget nyt, fordi det første valg var baseret på tvivl og usikkerhed i forhold til det tekniske.

Denne guide vil gøre det nemmere for dig. Den vil du altid kunne hive frem, når behovet opstår. Guiden vil give dig overblik og hjælpe dig over målstregen med dine behov. Formålet er ikke, at du vil blive IT-ekspert, men at klæde dig på til at træffe et oplyst valg, næste gang du skal købe en ny PC.

Først vil du få en forklaring af computerens dele, så du kan få en forståelse for, hvorfor disse er vigtige, hvorfor du skal tage disse dele i betragtning i dit valg – og allervigtigst, hvad delenes funktion er.

Har du derimod godt styr på, hvad delene i en computer gør og leder du egentligt bare efter gode konkrete råd, så scroll længere ned i dette indlæg.

Hvad indeholder en computer?

Hvis du nu sidder og tænker; “Alle de dele i en computer, som fx RAM og SSD, ved jeg faktisk ikke hvad betyder eller gør..." – så frygt ej.

De vigtigste dele af computerens hardware vil indledningsvist blive gennemgået, så du kan få en forståelse for, hvad de enkelte dele gør, hvordan de arbejder sammen og hvad der er vigtigt at undersøge og kigge efter. Dette klæder dig bedre på, når du skal finde en computer til netop dine behov.

Hvad er RAM?

RAM (Random Access Memory) er arbejdshukommelsen i en computer og er angivet i GB (Gigabyte). Man kan også kalde den for computerens korttidshukommelse. De programmer, spil og andre data, der bliver brugt hyppigt, opbevares her, så der hurtigere er adgang til dem.

Dette gør dem perfekt til at håndtere de daglige højhastighedsopgaver.

En af de større overvejelser i forhold til RAM, er, hvor meget du reelt har brug for. Dette kommer helt an på din hensigt med computeren. Skal den bare kunne klare de daglige opgaver, såsom at skrive e-mails, streaming, internet surfing eller lignende, er 8GB RAM rigeligt.

Skal du derimod arbejde med mere krævende programmer, såsom billedredigering eller gaming, er det en klar fordel at vælge en computer med flere RAM.

Operativsystemer og spil har f.eks. minimumskrav til RAM. Det er vigtigt at have mere end minimumskravet, da computeren typisk har andre programmer og tjenester kørende i baggrunden.

Dette betyder dog ikke, at det er en nødvendighed at have enorme mængder af RAM, hvis du ikke får brug for dem. Til de hardcore gamere derude er større mængder RAM en fordel – gerne minimum 16GB.

Hvad er en processor (CPU)?

Processoren, også kendt under navnet CPU (Central Processing Unit), kan betegnes som computerens hjerne, hvor alle beregninger foretages.

En af de mest velkendte producenter af processorer er Intel, der er særligt kendt for deres Intel Core-processorer med modellerne i3, i5, i7 og i9. Modellerne kommer også i forskellige generationer og disse er sigende for processorens effektivitet. Den nyeste generation bærer på flere udviklinger og forbedringer end den forrige. En i5-processor (10. generation) vil derfor være bedre end fx i5-processor (6. generation).

Processorens antal kerner og generationen er vigtige i forhold til regnehastigheden – des flere kerner processoren har, des hurtigere og mere kraftfuld vil den som regel også være. Processorers regnehastighed måles med gigahertz (GHz).

Højere GHz er tilsvarende en kraftigere processor. Processorens GHz er derfor et godt sted at undersøge, når man skal kigge efter en CPU med ekstra kræfter, som skal kunne supportere f.eks. de mere grafisk krævende spil eller programmer, herunder videoredigering og lignende.

Selvom processoren er vigtig, er den ikke altafgørende for din computers effektivitet. Det hænger bl.a. sammen med grafikkortet. Hvis processoren ikke er kraftig nok, kan den ikke virke og samarbejde med et stærkt grafikkort. Dette gør sig også gældende modsat.

En knap så kraftig processor kan være aldeles velegnet for dig, som skal benytte din computer til skole, internetsurfing og til streaming af film og videoer.

Her kan f.eks. en i3- eller i5-processor med 8GB RAM sagtens være nok. Skal du derimod spille grafisk krævende spil eller lave video- og billedredigering, kan en i7 med 16 GB RAM og f.eks. et dedikeret NVIDIA Geforce RTX 3060 grafikkort (eller nyere), være en god kombination. En AMD Ryzen processor i 3. generation er et godt alternativ til Intels i-processorer.

Computerens CPU

Processoren er computerens hjerne, som sørger for at sende signaler videre til relevante dele af computerens indre, så snart en handling udføres. Hastigheden af denne handling bestemmes bl.a. af processorens hastighed, som måles i gigahertz (GHz).

Hvad er en CPU?

Hvad er en harddisk?

Helt konkret findes der to typer (hard)diske, nemlig HDD og SSD. Hvad er forskellen?

Hvad er en HDD (Hard Disk Drive)?

Den mest velkendte og almindelige harddisk inden for lagring er HDD, som er en mekanisk harddisk. Med mekanisk menes der, at denne type harddisk benytter sig af roterende metalskiver, hvorpå ens data bliver lagret, hvorefter dataene, som processoren efterspørger, indlæses med en nål – lidt som man kender det fra grammofonplader. Dermed er denne type harddisk en smule mere larmende end dens efterfølger.

Siden HDD-harddiske er mekaniske, er den også mere følsom over for stød og har samtidigt et betydeligt højere strømforbrug, som i sidste ende kan gå ud over batterilevetiden.

Fordelene ved den ældre type disk er prisen, som er væsentligt lavere. Derudover kan du med en HDD få mere kapacitet for pengene, hvis man sammenligner med nyere SSD-diske på markedet. Vi anbefaler altid kun HDD-diske som sekundære eller eksterne diske og SSD-diske som de primære, hvor man har styresystemet (Windows) liggende. HDD’er er et fint og prisstærkt valg til opbevaring, men man vil mærke, at ens computer er langsommere, hvis den kun har en HDD.

Hvad er en SSD (Solid State Drive)?

SSD-disken er den nyere og mere robuste type indenfor diske, og grundet dens digitale teknologi, frem for forgængerens mekaniske, er SSD-disken af flere årsager blevet den overlegne. SSD-diske er betragteligt hurtigere ved indlæsning af data end sin forgænger og har et mindre forbrug af strøm.

Prisen er højere pr. GB for en for SSD-disk, men indlæsningen af data foregår mere effektivt og hurtigt. Det gør SSD-disken til et oplagt valg, specielt for dem der bl.a. skal håndtere større filer og behandle flere filer og programmer på samme tid – herunder videoredigering.

Der er selvfølgelig også mulighed for at kombinere disse to typer, hvilket kan være godt ift. pris. Dermed kan man have en SDD-disk som primær disk og en HDD-harddisk som ekstra lagerdisk. Dermed kan der spares penge ift. at købe en stor SDD-disk, da disse som sagt har en højere pris pr. GB. Det skader heller ikke at have for meget lagerplads, men det er træls pludseligt at have for lidt.

Hvad er et grafikkort?

Grafikkortet er ansvarligt for at vise billeder på din computers skærm, hvad enten du spiller på computeren, skriver en e-mail eller noget helt tredje.

Ved hjælp af en CPU (Graphic Processing Unit), som sidder på grafikkortet, er den med til at bearbejde computerens informationer til skærmen, og kommunikerer dette til brugeren, ved at gøre det visuelt i form af billeder. I korte træk er alt du ser på skærmen takket være grafikkortet.

Når man snakker om grafikkort, er der tale om to typer; det integrerede og det dedikerede grafikkort.

Hvad er et integreret grafikkort?

Et integreret grafikkort er sammenføjet som en del af computeren bundkort, også kendt som motherboardet eller CPU’en. Er der en ulempe ved dette? Kort sagt, ja.

Ulempen er, at den deler hukommelse med CPU’en. Dette gør ikke computeren særlig optimal til f.eks. at spille på eller lave videoredigering i det store omfang. Da alle computere er udstyret med et integreret grafikkort, kan kraften af disse være vidt forskellige alt efter computeren.

Fordelene ved et integreret grafikkort er derimod, at de er ret små, energibesparende og noget billigere end de dedikerede grafikkort. Har man ikke planer om at benytte computeren til f.eks. grafikkrævende spil, videoredigering og andre belastende programmer, så det integrerede grafikkort, computeren kommer med, helt udmærket.

Det korte i det lange er, at et integreret grafikkort på ingen måde er en dårlig ting, hvis du ikke har brug for flere kræfter.

Hvad er et dedikeret grafikkort?

De dedikerede grafikkort opererer uafhængigt af computerens CPU, da grafikkortet selv har sin egen hukommelse, ventilator og strømstyring, og behandler dermed data separat fra computerens CPU.

Dermed belaster et dedikeret grafikkort ikke computeren, da der ikke deles om computerens hukommelse, ligesom de integrerede grafikkort. Ulempen ved det dedikerede grafikkort er, at da de ikke benytter sig af computerens CPU, betyder det selvfølgelig, at de også anvender mere strøm end sin modpart og desuden koster de mere.

Da disse grafikkort nemt kan nå tårnhøje priser, er det enormt vigtigt at overveje, hvad du netop har brug for i forhold til, hvad computeren skal bruges til. Så skal du ikke bruge unødvendige penge.

Som udgangspunkt behøver du ikke at købe et dedikeret grafikkort, som du hverken har brug for eller som er stærkere, end hvad du har behov for.

Hvis du f.eks. er gamer-typen, som har brug for den højeste opløsning og grafik i dine spil eller du ønsker at arbejde med videoredigering, 3D-animering eller andet krævende, så er et dedikeret grafikkort et must-have for den bedste oplevelse.

Efter du nu har fået en forståelse for det indre, kommer det helt store spørgsmål: Hvordan vælger jeg den rigtige computer?

Hvilken computer skal jeg købe?

Inden du kan finde den helt rigtige computer, er det vigtigt, at du stiller dig selv spørgsmålet: Hvad skal computeren bruges til?

Har du svaret, er du allerede godt på vej. Nedenunder finder du anbefalinger inden for følgende fire kategorier:

  • Computere til hverdagsbrug (streaming, internetsurfing og lignende)
  • Computere til skole- og studiebrug
  • Computere til arbejde og kontorbrug
  • Computere til gaming

Hvilken computer skal jeg vælge til hjemmebrug (streaming, internetsurfing og lignende)?

Når der er tale om hverdagsbrug, altså Facebook, streaming, Office-pakken og lignende let brug, kan du generelt klare dette med næsten hvilken som helst tidssvarende computer. Du skal blot gå efter en computer med SSD-harddisk eller som minimum opgradere til en SSD-harddisk. Det giver dig lynhurtig opstart af computeren såvel som programmer og gør, at den føles hurtig og tjep, når du bruger den.

Ud over en SSD-disk skal du kigge efter en PC med minimum en i5-processor fra Intel samt 8GB RAM. Du kan med fordel gå efter 16GB RAM, hvis du har mange programmer åbne på samme tid, da flere RAM vil hjælpe computeren med at holde hastigheden oppe i dette tilfælde.

i5-processorer findes i mange versioner og generationer, og her skal du vælge en 8. generation eller nyere, som vil give god ydelse og har en høj værdi for pengene. Desuden kan man med denne generation opdatere til Windows 11.
Har du brug for mere information om, hvordan du genkender generationerne på Intel-processorer, har Intel lavet denne guide. En AMD Ryzen 3 eller 5 (2. generation eller nyere) er et godt alternativ til Intels i-processorer til hjemmebrug.

Find en Refurb®-computer til hjemmebrug her.

 
 
 
 

Hvilken computer skal jeg vælge til skolebrug?

Når du er på jagt efter en laptop til skolearbejde, er du i stor stil på jagt efter det samme som til hjemmebrug. Du vil stadig skulle bruge en hurtig SSD-disk, men også mere specifikt minimum 240 GB, så du har plads til skolearbejde og alle de nødvendige programmer.

Intels i3-processor kan stadig fint klare folkeskole og gymnasie, men er du på et højere niveau, ville du skulle bruge en i5- eller i7-processor, da disse på nogle uddannelser kan være nødvendige. Du kan altid kontakte din skole for deres guidelines og minimumskrav for din specifikke uddannelse.

Ud over ovenstående tekniske funktioner, er det en god idé at holde sig til en størrelse på maksimum 14”. 15.6” eller større bliver betydeligt tungere og har dårligere batteritid, der kan gå ud over skoledagen.

Læser du fx til bygningskonstruktør eller programmør, kræver de programmer, der ofte bruges, et dedikeret grafikkort og her vil de 15.6” dog være en nødvendighed for at kunne få en god, kraftig PC, der kan håndtere de krav, der er. Det er især vigtigt på disse typer uddannelser, at du tager fat i skolen og får deres retningslinjer.

Find en Refurb®-computer til skole og studie her.

Hvilken computer skal jeg vælge til arbejde og kontorbrug?

Hvad præcis kontorarbejde indebærer kan variere fra person til person. Derfor skal du også være opmærksom på netop dine behov. Bruger du nogle specielle programmer, kan du med fordel slå deres systemkrav op, så du er velforberedt til at finde din næste computer.

Autocad, Adobe-suite og Visual Studio er blot nogle eksempler på programmer, der kan have indflydelse på, hvad du skal vælge.

Skal du ikke bruge laptoppen til nogle af disse ting, skal du vælge en SSD-harddisk, minimum 8GB RAM og hvis du har mange programmer eller fx store Excel-filer åbne samtidig, så vælg gerne 16GB RAM. Vælg en i5- eller i7-processor (6. generation eller nyere) og en dockingstation til nemt at koble computeren til eksterne skærme, mus og tastatur.

Mange programmer brugt til arbejdsformål nyder også godt af en højopløst skærm, så her kan det være en fordel at gå efter 1600x900 pixel eller 1920x1080 opløsning (også kaldt Full HD).

Find en Refurb®-computer til kontorbrug her.

Hvilken computer skal jeg vælge til gaming?

Når det kommer til valg af gamer-PC, er det vigtigt, at du vælger computer med udgangspunkt i, hvilken type spil du spiller. Det har nemlig også indflydelse på dit valg.

Computer til lettere gaming

Er dit behov at være i stand til at kunne spille nogle webbaserede spil, fx igennem Facebook, såvel som Sims eller Football Manager, har du ikke brug for en decideret gaming computer. Kig efter specifikationer som Intel Core i5 eller i7 (gerne 5. generation eller nyere) og minimum 8GB RAM.

SSD’en er igen også et stort plus i hverdagen. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvor meget de spil, som du gerne vil kunne spille, fylder. På den måde undgår du at investere i en computer med alt for lidt lagerplads.

Refurb®-computere til lettere gaming, som bl.a. Sims og Football Manager, kan du finde her.

Computer til hardcore gaming

Er du mere hardcore gamer og gerne vil spille e-sports titler som Fortnite, CS:GO, League of Legends og lignende, skal du op i en computer med et dedikeret grafikkort. Til disse typer spil er det dedikerede grafikkort simpelthen et krav for en god spilleoplevelse.

Er du på jagt efter en bærbar gamer-PC, skal du gå efter en computer med følgende specifikationer: SSD-disk, minimum 16GB RAM og dedikeret grafikkort (gerne NVIDIA Geforce RTX 3050 eller bedre).

Her begynder især AMD Ryzen processorer-serien også at vinde vej – og Ryzen 5 (3.generation) er et rigtigt stærkt bud, som et alternativ til Intels Core i-processorer.

For den sidste kategori, der gerne vil kunne spille alle de nye Triple A-spil – altså de helt store og krævende multiplayer og singleplayer spil, bliver du nødt til at gå ud på markedet for nye PC'er.

Udviklingen inden for gamingudstyr går stærkt og til de helt store spil i højst mulige kvalitet, er det nødvendigt at gå efter en ny vare. Vælg en stationær PC, da dette giver dig mulighed for at fx opgradere grafikkortet løbende eller isætte mere lagerplads eller RAM.

Find en Refurb®-computer til gaming her.

Se alle computere her

Andre læste også

Guide: Skal jeg vælge en iPhone eller Samsung-mobil?

{{ commentCount }} kommentarer

Skriv et svar