Refurb opkøber brugt IT-udstyr fra virksomheder og offentlige organisationer med henblik på refurbishment og genbrug. På den måde har Refurb i mere end et årti været en cirkulær økonomisk virksomhed med det overordnede formål, at skabe en bæredygtig forretning baseret på genbrug.

Vi er Refurb

Genbrug er et af de mest værdifulde håndtag vi har at trække i, hvis vi vil sikre, at der også er råstoffer tilbage til de næste generationer. Derfor er der behov for at tænke genbrug som et bedre alternativ til nyt – og ikke til skraldespanden.

Vi vil levere en kvalitet, så du ikke skal gå på kompromis ved at købe brugt, til en pris langt under tilsvarende nye varer og samtidig gøre en forskel for miljøet ved at genbruge så meget som muligt af det der allerede er produceret.

Vi er overbeviste om, at det giver god mening at genbruge - både for økonomien og for miljøet. Og for os kan det ikke adskilles. Hvis vi ikke lykkes med at lave forretning, så gør vi ingen forskel for miljøet – men omvendt skal vi gøre en forskel for miljøet, for at lykkes som den forretning vi vil være.

Hos Refurb vil vi være det foretrukne valg i en ny værdikædestruktur, hvor genbrug bliver alternativet, når der skal købes nyt og hvor vi bringer miljømæssig og social værdi til dem, der har større mængder IT, der skal afvikles.

Vi vil være modsvaret til den lineære tanke om, at producere, bruge og smide væk. Hos Refurb tænker vi anderledes og inspireres af tanken om den cirkulære økonomi, hvor det handler om at reducere forbrug, genbruge og i sidste ende genanvende mest muligt. Vi vil være alternativet både i forhold til miljøet og den måde vi alle tænker IT-forretning.

JAKOB KOKFELT Direktør
Jakob Kokfelt

Hvorfor vi er her?

Hos Refurb arbejder vi på at blive Nordens førende forretning på opkøb, refurbishment og salg af genbrugt IT udstyr ved at tilbyde markedet et bedre alternativ til at købe nyt og se potentiale, hvor andre ser udfordringer for dermed at skabe forretningsmæssig, miljømæssig og social værdi for virksomheden og samfundet.

Det gør vi gennem tre overordnede formål fordelt på people, planet & profit.

Forretningsformål
At være en dansk virksomhed, der opbygger solid forretningsmæssig værdi ved at skabe merværdi ud af brugt IT baseret på direkte genbrug fra bruger til bruger gennem opkøb, refurbishment og salg af genbrugt IT.

Miljø formål
At være en frontløber for cirkulær økonomi inden for IT-branchen for derigennem, at minimere det miljømæssige fodaftryk på verden ved at skabe en bæredygtig forretning baseret på genbrug af IT.

Socialt formål
At skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads for de mange, der er kendetegnet ved samarbejde og loyalitet og hvor alle får mulighed for at udfolde sig og skabe værdi, for både virksomheden, den enkelte, kollegerne og samfundet.

Video: Tanken bag Refurb

Hvordan gør vi det?

Refurb udnytter IT-hardware ud fra en økonomisk og miljømæssig betragtning. Fokus er at genbruge mest muligt og derefter genanvende resten. Det giver det mest optimale flow af materialer og ressourcer.

Læs også

Historien om Refurb

Der er sket meget siden den spæde start, og vi har i dag etableret os som en bæredygtig forretning – både på det økonomiske og miljømæssige plan.

Læs mere

Refurb Bloggen

Vores blog er stedet hvor du finder alle vores skriverier om de områder, der står vores hjerte allernærmest; IT, genbrug, cirkulær økonomi og miljø.

Læs mere

Autoriseret af Microsoft

Hos Refurb får du altid Windows 10 med i købet af en bærbar eller stationær computer. Vi er licenseret Microsoft Refurbisher og installerer derfor altid med det nyeste software.

Læs mere