SÆLG TIL OS

Miljø

Genbrug af IT gør en forskel

Genbrug er den enkeltstående handling, der gør den største forskel for miljøet. Ved at genbruge kan vi undgå at skulle producere nyt. Den del står for mere end 80% af den CO2 en PC udleder i hele dens levetid. Dertil kommer de enorme mængder ressourcer det kræver at grave og udvinde værdifulde materialer til produktion af ny elektronik. Så sælg jeres brugte IT til genbrug.

Genbrug er en del af løsningen

Ved at genbruge en computer, skal der produceres en computer mindre. Derved reducerer vi forbruget af ressourcer. Det, som vi hos Refurb ikke lykkes med at genbruge, bliver forsvarligt opdelt i materialetyper og genanvendt. Det betyder, at så meget som overhovedet muligt bliver skilt ad, smeltet om til materialer der kan bruges til ny produktion hos vores samarbejdspartnere. Forhåbentlig til udstyr vi kan købe om et par år.

Cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi er modsvaret til den lineære tanke om at producere, bruge og smide væk. Hos Refurb tænker vi anderledes og inspireres af den cirkulære tanke, hvor det handler om at reducere forbruget, genbruge og i sidste ende genanvende mest muligt. Både i forhold til miljøet og den måde vi tænker forretning.

Video: Hos Refurb tror vi på at alle vinder, når der genbruges

Lad os gøre en forskel sammen

Alt for meget brugbart IT-udstyr ender sine dage som elektronikskrot på genbrugspladsen eller deponeres i en papkasse på lageret. Du kan tage et anderledes valg. Ved at sælge virksomhedens brugte udstyr til Refurb – og derved sikre, at det får et liv eller to mere – er du med til at minimere miljøbelastningen og spare på jordens knappe ressourcer. Ganske enkelt.

Fremtiden stiller krav
Cirkulær økonomi er det bæredygtige modsvar til det forbrugsmønster vi kender. Hos Refurb er vores forretning dybt forankret i opfattelsen af, at vi skal gå den vej, hvor det handler om at gøre en forskel med vores forbrug uden at gå på kompromis med kvalitet, pris eller muligheder. For vi skal ændre tingenes tilstand. Vi producerer for meget affald og begge dele kunne begrænses gennem genbrug.

  • Elektronisk affald udgør 2 % af vores affald – men 70 % af vores giftige affaldsstoffer
  • Det kræver 21 kg kemikalier og 1,5 tons at producere 1 computer og 1 skærm
  • På verdensplan producerer vi årligt 50 millioner ton elektronik affald
  • Alene i Danmark har mere end 1,5 million computere og 8 millioner smartphones ikke været i brug i et år
  • FN vurderer, at computere – hvis vi ikke ændrer forbruget – i 2040 vil stå for 14 % af CO2-udledningen
  • 80 % af al den energi, en PC bruger i sin levetid, går til fremstillingen af den

Vi rådgiver dig i de bedste løsninger – også for miljøet

En omfattende miljøbevidsthed er en del af Refurbs DNA. Hele vores forretningsmæssige grundlag er baseret på genbrug og cirkulær økonomi, hvilket også betyder, at Refurb er ISO 14001-certificeret.

Refurb overholder naturligvis alle krav, der stilles af EU i henhold til WEEE-direktivet og den danske udformning gennem Producentansvaret. Vi arbejder også direkte med FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling hvor særligt verdensmål nr. 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion” understøttes gennem genbrug af IT.

Refurb har vundet flere miljøpriser og har gennem årene været en spydspids indenfor Cirkulær Økonomi i Danmark ved blandt andet at bidrage til den grønne omstilling gennem engageret deltagelse i udarbejdelse af reguleringer på affaldsområdet, markedsdialog med det offentlige omkring bæredygtige udbud og udbredelse af kendskabet til cirkulær økonomi i IT-branchen.

Bliv klogere på vores andre fokusområder

Datasikkerhed

Frygten for at miste kontrol over de følsomme data, der ligger på virksomhedens enheder, kan afskrække mange fra at sende det brugte IT-udstyr ind i et genbrugsloop.

Læs mere

Logistik

Vi står for hele processen, når IT skal udfases. Uanset om det brugte udstyr fortsat står i drift, eller om det allerede er pakket og klar til afhentning, så har vi erfaringen.

Læs mere

Økonomi

Frygten for at miste kontrol over de følsomme data, der ligger på virksomhedens enheder, kan afskrække mange fra at sende det brugte IT-udstyr ind i et genbrugsloop.

Læs mere