HDD (Harddisk)

HDD er forkortelse for 'Hard Disk Drive' (Harddisk) og er et stykke hardware, hvor du kan gemme og lagre dine filer, film, billeder, programmer og anden information. En HDD sørger for at hente disse informationer, når de skal bruges.

Hvad er en HDD?

HDD er en ældre lagringsteknologi, der tidligere har været standard på mange computere. De senere år er HDD-teknologien blevet erstattet af den nyere og hurtigere SSD-teknologi (Solid State Drive), som i dag er den fortrukne disktype, når der skal produceres nye PC’er. HDD bruges i dag ofte som supplement til hurtigere disk-typer eller eksterne harddiske, hvor data, der ikke bruges så ofte, lagres – det kan fx være billeder eller som systembackup.

Lagerkapaciteten, altså den mængde af data, som kan lagres på harddisken, opgøres i gigabytes (GB).

Hvordan fungerer en HDD?

En HDD er opbygget af en række magnetiske metalplader, hvorpå alle dine filer, billeder mm. lagres. Så snart denne data skal hentes, fx når billeder eller videoer skal vises, indlæses det ved hjælp af en lille nål – præcis som man kender det fra gamle LP-plader.

Opbygning af denne lagringsmetode har en række ulemper. Da indlæsningen af data foregår gennem en roterende nål, afgiver en HDD flere lyde end den nyere SSD-disk. Samtidig er en HDD meget mere sårbar over for mindre stød og slag – her er SDD-disken mere holdbar og robust.

Hvad er forskellen på HDD og SSD?

I modsætning til en HDD, fungerer lagringen af data på en SSD gennem en række af flash hukommelseskort (flash memory cards), der arbejder sammen – og ikke via bevægelige dele. Det giver den fordel, at en SSD bl.a. hurtigere kan indlæse data, giver dig en bedre brugsoplevelse og en meget hurtigere opstart. Det har samtidig den fordel, at en SSD er mindre modtagelig over for stød og slag end den ældre HDD-teknologi.

Hvor den største ulempe ved en SDD tidligere har været prisen, er SDD efterhånden blevet så ”almindelig” en teknologi, at prisforskellen ikke længere er en betydelig faktor.

Hvilken disktype er bedst?

En SSD vil grundlæggende altid være det oplagte valg og bør altid være at foretrække fremfor en HDD – og det er der flere grunde til. SSD-diske er mere holdbare og robuste, behandler data hurtigere og er generelt mere pålideligt hardware.

Har du brug for en masse plads til lagring af filer, som fx billeder og videoer, kan en HDD-harddisk i et eksternt format (også kaldet ekstern harddisk) være et godt supplement.

I langt de fleste PC’er er det kun muligt at have én disk, men enkelte computere giver dig mulighed for flere diske. Her kan en mindre SSD-disk til de filer, du ofte bruger, kombineres med en HDD med en masse lagringsplads, hvor de filer du sjældent bruger, kan opbevares.

Relaterede ord