OLED

OLED står for ’Organic light-emitting diode’, og er en nyere skærmteknologi, hvor hver eneste individuelle pixel har sin egen lyskilde. På den måde leverer OLED-skærme den bedste farvekontrast sammenlignet med andre panel- og skærmtyper.

Hvad står OLED for?

OLED er en forkortelse for ’Organic light-emitting diode’.

Hvad er OLED?

OLED er en skærmteknologi, der gennem organiske dioder formår at levere en høj farvekontrast. Det skyldes, at hver enkelte pixel kan slukke (og tænde) uafhængigt af hinanden. Da hver eneste diode kan tændes eller slukkes uafhængigt af hinanden, opnås en bedre farvekontrast – sort bliver kulsort og detaljerne står knivskarpt.

Til sammenligning er en LED-skærm afhængigt af bagbelysning for at kunne genskabe et billede – og her vil sort aldrig helt fremstå sort, da der er et panel bagved, der sørger for at vise farverne på resten af skærmen. Lysdioderne kan ganske enkelt ikke slukkes helt, da det også vil have en effekt på resten af billederne, der vises.

Relaterede ord

;