Genbrugt IT – eller refurbished IT – er en betegnelse for brugt IT-udstyr, der bliver renoveret, opgraderet og får det nyeste software. Refurb er garant for at du får genbrugt IT af højeste kvalitet. Vores ambition om at gøre genbrug til et bedre alternativ til nyt gælder også i praksis.
Genbrug som koncept
Mange brugte computere, skærme og bærbare ender alt for ofte – og alt for hurtigt – med destruktion. Det, synes vi, er ærgerligt! Selvom kontorets bærbare computere er blevet afskrevet i virksomhedens regnskab og derfor udskiftes, kan andre sagtens få gavn af dem i flere år frem.
Konceptet er simpelt – og fordelene er mange. Helt enkelt, så får du en kvalitets computer fra de mest anerkendte producenter til en meget lavere pris, end hvad du ellers skulle bruge på at købe en tilsvarende ny. Faktisk kan du oftest spare mere end 50% på en computer, der kun har været i drift i 2-4 år.
At du så ovenikøbet er med til at reducere det miljømæssige fodaftryk er jo en gevinst for os alle!
Genbrugt IT er både en økonomisk og miljømæssig gevinst. 80% af al den energi, en computer bruger i sin levetid, bruges under fremstillingen. Ved at købe genbrugt IT hos Refurb får du høj kvalitet til en lavere pris og garanti som ved køb af en ny – samtidig med at du gør noget godt for miljøet.
Genbrugt IT er sikkert og af høj kvalitet
Det er sikkert at købe brugt
Vi vil gøre genbrugt IT til et bedre alternativ end nyt. Derfor skal du være lige så tryg ved at købe en brugt computer, som du er ved at købe en helt ny.
Når du handler med os, får du altid 2 års reklamation og 14 dages fuld returret. Præcis, som når du køber nyt; men hos Refurb er de normale 6 måneders garanti udvidet til 24 måneder – og kan yderligere udvides til 36 måneder. Din 14 dages returret kalder vi Refurb Tilfredshedsgaranti, der giver dig ret til at åbne og teste produktet. Du kan altså prøve produktet af, installere og teste det og stadig fortryde. Det er din forsikring for at få en oplevelse, som den du kender fra andre køb – og endda lidt ekstra.
Ingen data fra tidligere ejer
Refurb har et moderne og professionelt setup for datasletning. Med andre ord er alt data fra tidligere brugere slettet – med garanti. Vi benytter de samme sletningsalgoritmer som flere militære institutioner.
Vi er desuden ”Microsoft Authorized Refurbisher”, som én af ca. 75 virksomheder i verden. For dig betyder det, at du handler med en virksomhed, som altid lever op til Microsofts krav og regler, hvad angår ”refurbishment” og licensering af genbrugt IT udstyr.
Genbrug dækker dit behov
Udviklingen har vist sig – for nogen forklaret med Moore´s Lov tilbage fra 1965 – at computerkraften udvikler sig eksponentielt. Det betyder, i en grov oversættelse, at du kan forvente en dobbelt så kraftig PC ca. hvert andet år. Der er stadig grafik- og spiludbydere, der forsøger at udnytte kapaciteten til fulde i det seneste niveau af teknologi.
Hvis du derimod ikke arbejder professionelt med tung videoredigering, er du fint dækket ind med en computer, der har et par års tro tjeneste bag sig. Udviklingen er så at sige langt foran behovet. Systemkravene til Microsofts nyeste Office-program dækkes eksempelvis af computere, der er helt op til 7-8 år gamle.
Hvordan er varens stand?
Der kan være æstetisk forskel på vores produkter. Derfor giver vi samtlige produkter en betegnelse for standen, så du ved, hvad du kan forvente af den vare, du køber. Alle vores varer sælges som fungerende og funktionelle, dvs. at der er ikke forekommer defekter, som påvirker brugen af udstyret.
For at sikre gennemsigtighed omkring varens tilstand og udseende, anvender Refurb et gradueringssystem, der tæller 3 forskellige grades – A, B og C.
Alt vurderes ud fra en række kriterier, herunder kosmetisk stand, performance, batterikapacitet, m.m. Det betyder, at vi sætter minimumskrav til eksempelvis batteriets kapacitet, så du ved, hvad du får – og hvis batteriet mod forventning ikke overholder minimumskravet, får du selvfølgelig et ekstra erstatningsbatteri tilsendt.
Grade A er vores bedste grade, der er et udtryk for meget pæne maskiner – og du får her en maskine, der er i rigtig god stand. Både Grade B og Grade C er funktionelle maskiner, der kan leve op til alle nutidens krav – gradueringen skal du alene bruge som et udtryk for vores garanti af batteriets holdbarhed samt den kosmetiske stand på varen – og ikke et udtryk for maskinens funktionelle stand, da maskinen altid er funktionel.